Mojito opskrifter • 5 variationer af Mojito

Vælg en side

Mojito opskrifter

5 lækre versioner af mojitoen!

Den klassiske Mojito

Vi kan ikke springe over den klassiske, når vi er i gang med Mojito opskrifter! Du ved, den der med krydret mynte, knasende rørsukker og brusende danskvand.

Den klassiske Mojito er i dag en af ​​de mest populære cocktails med rom. Den blev mixet for første gang i Cuba i 1586, hvor en engelsk opdagelsesrejsende blandede rom, lime, mynte og sukker. Sømænd drak i første omgang Mojitos af medicinske årsager, men mon ikke de også nød den søde smag?

Ingredienser

  • 4 cl lys rom
  • 1,5 cl sukkersirup
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 4 limebåde
  • Top med danskvand
  • 1 myntekvist til garnish
  • Knust is

Tilberedning:

  • Hæld rørsukker i et glas.
  • Muddle limebåde i glasset.
  • Klap mynten og læg i glasset.
  • Fyld glasset halvt med knust is.
  • Tilsæt lys rom og sukkersirup.
  • Rør rundt.
  • Fyld igen glasset med knust is.
  • Top op med danskvand.
  • Fyld glasset helt med knust is.
Mojito opskrifter med jordbær og rom

Strawberry Mojito opskrift

En af tidens mest populære Mojito opskrifter er den, hvor søde jordbær spiller en kæmpe rolle. Den er tilpas brusende og syrlig, der balancerer den subtile sødme.

Strawberry Mojitos oprindelse er uvist. Men vi kan nok blive enige om, at hvem end der fandt på at kombinere mynte, jordbær og rom, fortjener den helt store bartendermedalje! For en ting er sikkert: Den bliver nydt verden over, for vi kan ikke få nok af den.

Ingredienser

  • 6 cl lys rom
  • 2 cl jordbærsirup
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 1 myntekvist
  • 1 spsk sukker
  • 6 cl danskvand
  • 3 limebåde
  • Knust is

Tilberedning:

  • Muddle mynten og limebåden i et glas.
  • Fyld glasset halvt med knust is.
  • Hæld lys rom, jordbærsirup og sukker i glasset.
  • Rør rundt.
  • Fyld igen med knust is.
  • Fyld op med danskvand og rør let rundt.
  • Pynt med en myntekvist.
Opskrift på hindbær mojito

Raspberry Mojito opskriftt

De søde hindbær passer perfekt sammen med den forfriskende mynte, der også her toppes med boblende danskvand. Vi er slet ikke i tvivl om, at det her bliver én af dine favorit Mojito opskrifter!

Hvis det skal være en “den-cocktail-MÅ-jeg-have” servering, kan du bruge både friske hindbær og frisk mynte som garnish. Så bliver der helt sikkert højere stemning blandt veninderne (og vennerne – hvem prøver vi at narre?).

Ingredienser

  • 4 cl Bacardi Razz
  • 2 cl Passoa
  • 2 limebåde
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 1 myntekvist
  • 1 tsk rørsukker
  • 10 cl ginger ale
  • Knust is

Tilberedning:

  • Pres saften fra limebådene i et glas.
  • Nulr mynten og læg det i glasset.
  • Fyld glasset halvt med knust is.
  • Tilsæt Bacardi Razz, Passoa, rørsukker og ginger ale.
  • Rør rundt.
  • Fyld glasset med knust is.
  • Pynt med en myntekvist.
Mango mojito opskrift

Mango Mojito opskrift

Mango Mojito er en forfriskende og lækker cocktail, der er perfekt til sommerens varme dage. Denne populære cocktail er en variant af den klassiske Mojito, der oprindeligt stammer fra Cuba. Mango Mojito er lavet med mangosirup, mynteblade, lime og rom, der giver en unik smag og en eksotisk fornemmelse.

Den søde og tropiske smag af mangojuice går godt sammen med den friske og syrlige smag af lime, mens myntebladene tilføjer en dejlig friskhed og aroma til cocktailen. Denne kombination af smagsindtryk giver Mango Mojito en perfekt balance mellem sødme, syrlighed og friskhed.

Ingredienser

  • 4 cl lys rom
  • 2 cl mangosirup
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 8 cl lemonsodavand
  • 2 limebåde
  • Knust is

Tilberedning:

  • Muddle limebåde i et glas.
  • Klap mynten og læg i glasset.
  • Fyld glasset halvt med knust is.
  • Tilsæt lys rom og mangosirup.
  • Rør rundt.
  • Fyld igen glasset med knust is.
  • Top op med lemonsodavand.
  • Fyld glasset helt med knust is.
Opskrift på mojito med limoncello

Limoncello Mojito opskrift

Limoncello Mojito er en forfriskende og smagfuld variant af de klassiske Mojito opskrifter. Den lækre cocktail er en fusion af den syditalienske Limoncello og den caribiske Mojito, der skaber en helt ny og unik smagsoplevelse.

Limoncello er en populær italiensk likør lavet af citronskal, sukker, vand og alkohol. Likøren er kendt for sin stærke citrus smag og er en populær ingrediens i mange italienske desserter og cocktails. Når den kombineres med frisk mynte, lime, sukker og sodavand, som i en klassisk Mojito, bliver resultatet en fantastisk smagfuld og forfriskende cocktail.

Ingredienser

  • 2 cl Limoncello
  • 2 cl lys rom
  • 1 lille håndfuld mynte
  • 1 tsk sukker
  • 2 citronbåde
  • 6 cl danskvand
  • Knust is

Tilberedning:

  • Pres saften fra citronbådene i et glas.
  • Nulr mynten og læg det i glasset.
  • Fyld glasset halvt med knust is.
  • Tilsæt Limoncello, lys rom, sukker og danskvand.
  • Rør rundt.
  • Fyld glasset med knust is.

Vild med cocktails?

Lær +50 vilde opskrifter på Barschool

Hold dig opdateret!

Kategorier

Cocktails
Storytelling
Spiritus
Tips & Tricks
Mallorca
Nyheder

Flere tips til cocktails