FAQ • Ofte stillede spørgsmål til bartenderskolen

Vælg en side

Mangler du svar?

Find det i vores FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Find svar på alle dine spørgsmål herunder. Skulle du have yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os her.

Oversigt over emner med spørgsmål:

  • Ofte stillede spørgsmål
  • Udannelseskrav- og sprog
  • Priser på uddannelsen
  • Ting du skal sende til og modtage fra Barschool
  • Turen til Mallorca
  • Under uddannelsen
  • Efter uddannelsen
  • Sådan betaler du uddannelsen
  • Delbetaling

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan booker jeg en plads på Barschool?
Følg disse 5 simple trin for at booke en plads på Barschool.

1. Se oversigten

  • Klik på “Book din plads” i menuen.
  • Se alle de mulige ophold, der er listet.
  • Vælg det ønskede ophold.

2. Din booking

  • Du bliver overført til vores bookingsystem.

3. Dine oplysninger

  • Udfyld de ønskede oplysninger som e-mail, navn, fødselsdato, adresse osv.

4. Dine betalingsmuligheder og tilvalg

  • Tjek oplysningerne på din booking endnu en gang og gennemse vores betalingsmuligheder og tilvalg.

5. Betal opholdet

  • Du bliver viderestillet til vores betalingsportal, hvor du gennemfører betalingen.

6. Din bekræftelse

  • Få en bekræftelsesmail efter gennemført betaling.
Er flyrejsen inkluderet i prisen?

JA! Under alle ophold og priser er flyrejsen tur-retur inkluderet.

Kan jeg betale i rater?

Du kan sagtens betale for din bartenderuddannelse i rater. Vi har en fleksibel delbetalingsordning:

1: Ved booking betales 0 kr
2: Inden for 7 dage efter bestilling betaler du 2.000 kr
3: 100 dage inden afrejse betaler du 3.000 kr
4: 60 dage før afrejse betales restbeløbet

Hvor kan jeg se datoer og priser på uddannelsen?

Under “Book din plads” i menuen kan du se alle datoer og priser på uddannelserne.

Hvilke jobmuligheder har jeg efter jeg består et kursus?

Når du har bestået bartenderuddannelsen på Barschool, har du en jobgaranti hos Nordic Liquid Group.

Du bliver tilknyttet en af de mange brands, eventuelt ZubarDubar eller Lej en Bartender, der udlejer bartendere i hele landet. Du kan derfor få vagter i hele Danmark.

Hvis du ikke gør brug af Barschools jobgaranti, kan du for eksempel få job på et diskotek, en bar eller en restaurant.

Vi kan dog ikke garantere et job et af disse steder. Men vi kan love dig, at du får de nødvendige kompetencer til jobbet og et relevant CV.

Uddannelseskrav- og sprog

Hvem kan deltage på Barschools uddannelse?

Vores eneste krav er, at du er fyldt 18 år.

Ellers kan alle deltage i vores uddannelse! Du behøver ikke at have kendskab til bartenderfaget på forhånd.

Er uddannelsen kun tilgængelig på dansk?

Du bliver hovedsageligt undervist på dansk.

I enkelte tilfælde bliver du undervist af gæsteundervisere, der taler engelsk. Her vil der også være en dansktalende underviser til stede.

Har I mere avancerede uddannelsesforløb?

Vi tilbyder også uddannelsesforløb for bartendere, der allerede er i job og derfor har kendskab til faget. Dette er et virksomhedssamarbejde, og vi skal derfor have en aftale med arbejdsgiver.

Priser på uddannelsen

Hvad er inkluderet i prisen på uddannelsen?

Når du betaler for en bartenderuddannelse på Barschool er alt inkluderet:

  • 3,5 ugers intens uddannelse
  • Undervisning af branchens bedste bartendere
  • Undervisningsmateriale i form af bartenderudstyr
  • Tur-retur med fly til Mallorca
  • Overnatning på 4-stjernet hotel

Tilkøb:

  • Aktiviteter og udflugter
  • 2 måltider ved tilkøb af halvpension
Hvad skal jeg betale for på rejsemålet?
Du behøver ikke at have en stor opsparing for at tage en uddannelse på Barschool. Men det er en god idé at have penge til:

  • Egne udflugter på Mallorca
  • Mad og drikke
  • Shopping

De tre hovedmåltider og snacks er ikke inkluderet i prisen, men med tilkøb af halvpension kan dette være en del af dit ophold.
Barschool tilbyder også aktiviteter og udflugter, som du for et lille beløb kan tilkøbe dit ophold.

Ting du skal sende til og modtage fra Barschool

Skal jeg medbringe undervisningsmateriale?

Nej. Du får alt undervisningsmateriale udleveret, hvilket inkluderer alt nødvendigt bartenderudstyr.

Hvis du ønsker at få et helt nyt sæt bartenderudstyr, kan du købe dette inden start eller på vej hjem fra Barschool.

Hvad skal jeg sende til Barschool før uddannelsesstart?

Det er vigtigt, at du sender os oplysninger til 1 eller 2 kontaktpersoner, som vi kan kontakte i tilfælde af en nødsituation.

Du oplyser blot kontaktpersonens navn, kontaktpersonens relation til dig og vedkommendes telefonnummer.

Turen til Mallorca

Kan jeg rejse alene?

Ja, uden problemer! Faktisk ankommer de fleste af vores bartenderelever alene. Men du vil typisk kunne finde nogle af de andre elever allerede på flyrejsen, da mange af jer ender på samme flyver.

Tjekliste til turen
  • Boardingkort
  • Pas
  • Euros
  • Betalings- og kreditkort
  • Sygesikringskort
  • Oplysninger om rejseforsikring
  • Kontaktoplysninger på dig og dine kontaktpersoner
  • Mobiltelefon og -oplader
  • Hovedtelefoner
  • Tablet og oplader
  • Kamera og oplader
Er transport fra og til lufthavnen inkluderet?

Ja, transporten fra og til lufthavnen på Mallorca er også inkluderet i prisen.

Under og efter uddannelsen

Skal jeg have ID med til skolen?

Ja. På uddannelsens første dag skal du bruge et gyldigt billede-ID. Vi tager en kopi af det, så vi er sikre på, at alle elever på Barschool er til stede.

ID-type kan være:

  • Internationalt pas
  • Kørekort udstedt af myndighederne
  • Nationalt ID-kort udstedt af myndighederne
Hvilke eksamener er der?

Der er to afsluttende eksamener i slutningen af forløbet: en praktisk og en teoretisk.

Her tester vi, om du har fulgt med i undervisningen og dermed forstår at lave highend cocktails og agere som professionel bartender. Det vil sige, at vi tester dine kompetencer i hastighed, effektivitet og showmanship.

Hvad er Barschools alkoholpolitik?

På Barschool har vi en streng alkoholpolitik – både for elever og ansatte.

Som elev på Barschool skal du være i stand til at deltage i aktiviteterne og undervisningen.

Det er derfor uacceptabelt at møde op i beruset tilstand. Skulle det være tilfældet, bliver du sendt hjem.

Hvilket diplom får jeg ved endt uddannelse?

Ved endt uddannelse og når du har bestået eksamenerne, får du et diplom fra Barschool.

Med diplomet har du papir på, at du har bestået bartenderuddannelsen og har de eftertragtede kompetencer i Flair, Free Pour, Mixology og Storytelling.

Sådan betaler du uddannelsen

Hvordan og hvornår skal jeg betale?
Du kan betale for uddannelsen med to forskellige betalingsmetoder:

  • Betal det fulde beløb på bookingtidspunktet.
  • Betal over 3 rater via delbetaling – uden renter.

Det fulde beløb skal være betalt inden uddannelsesstart, uanset hvilken betalingsmetode du vælger.

Hvornår skal jeg betale raterne?

1: Ved booking betales 0 kr
2: Indenfor 7 dage efter bestilling betaler du 2.000 kr
3: 100 dage inden afrejse betaler du 3.000 kr
4: 60 dage før afrejse betales restbeløbet

Hvordan betaler jeg raterne?

Du kan gennemfører delbetalingerne via bankoverførsler.

Koster det mere at betale i rater?

Nej, du skal ikke betale renter, hvis du vælger delbetaling. Beløbet er det samme.